Fem efterårsdigte og essays
Efteråret er eftertænksomhedens tid. Dette afspejles også i efterårets litteratur.
Af Signe Schroll Feldmeier
I efteråret sker der et skift i naturen fra den friske grønne farve til blødere brune, røde og gule nuancer. Med efteråret opstår en vis nostalgi, en længsel og en eftertænksomhed.
Denne fornemmelse går igen i "efterårslitteraturen," en litteratur der behandler de lidt sværere emner, der tør at dvæle ved tingene og deres betydning. Her har jeg udvalgt fem digtsamlinger og essays, der bevæger sig i efterårets rum og sprog.
Hvad skal vi med al den skønhed af Rasmus Nikolajsen (2018)
Et langdigt, der udforsker efterårets forfald, såvel som længslen efter samhørighed og tilfredsheden ved at gå i opløsning.
"en svane strækker hals og slår
lidt med vingerne som om den
lige, som når man stryger en
hvid skjorte, skal gøre sig klar
til nuet og det grønne er
begyndt at trække sig ind i
stammerne og efterlader
således plads i bladene
til det gule og røde og"
- s. 2-3
Almanak af Emmy Laura Pérez Fjalland (2023)
En digtsamling, der undersøger eksistensgrundlaget i en vandring gennem de fire årstider. En almanak til overgange og en måde at genopdage detaljer i naturen.
"Det var tydeligt, fordi lyset havde ændret sig. Aftenhimlens store strøg, morgenlysets bløde stræk- de skinnede som blåmuslingernes perlemor. Det var så tydeligt, at efterårets jævndøgn nærmede sig, og der var noget i mig, som sagde, at det var blevet tid til varme supper af rødder og knolde- tid til den tynde uld."
s. 96
Om efteråret af Karl Ove Knausgaard (2015)
Første bind i årstidsbøgerne er skrevet som et brev til et ufødt barn, der på fineste vis introduceres til alle de ting, der findes i verden.
"Ja, døren åbner sig som en vinge, og kun det gør livet værd at leve. Har man levet i mange år, er døren en selvfølge. Huset er en selvfølge, haven er en selvfølge, himmelen og havet er en selvfølge, selv månen der hænger og lyser over hustagene om natten er en selvfølge."
s. 12
Uendelige sommer af Martin Glaz Serup (2020)
Nostalgiske digte fuld af smerte og humor. Behandler tiden, årets gang og livets begyndelse og afslutning. Titlen refererer blandt andet til klimakrisen og den globale opvarmning.
"Uendelige sommer
underlige indtryk
som at stirre lige ind i solen
Sære suptropiske dufte
i nåleskoven
Sære suptropiske dufte
i bøgeskoven
Sære suptropiske dufte
i byerne
på strandende
Brombærrene burde ikke være fremme
allerede"
(s. 2)
Som var mit sind lidt græs der blev fortalt af Inger Christensen ((1935) 2017)
Der er noget utroligt efterårsagtigt over almanakker og arkiver. At gemme ting, samle brudstykker af forskellige tider, som efterårsblade der falder. Generelt rummer Inger Christensens digtsamlinger en stor dvælen og "efterårsstemme". Denne udgivelse er et arkiv over alt fra romanudsnit til strøtanker og digte af Inger Christensen. Findes også som lydbog.
"en vokseplads i læ af min bevidsthed
med lys og skygge ligelig fordelt
hvor alt var vundet ved at være mistet
når sproget halvt om halvt var blevet delt"
(s. 12)
God fornøjelse og nyd efteråret
/Signe