
Biblioteket sætter dig i den helt rigtige Mumi-stemning og hjælper med gode råd, og brænder og glaserer efterfølgende dit værk, som bliver udstillet på biblioteket, indtil du henter det.
- Date
- Tid
- 10:00 - 13:00
- Pris
- Billet (Aldersgrænse 8 år): 85 DKK
- Sted
- Børnebiblioteket 2. sal.
- Bibliotek
- Frederikssund Bibliotek
- Adresse
-
Jernbanegade 24
3600 Frederikssund
Danmark
Oplev eventyret
Kom og form og/eller mal din yndlingsfigur fra Tove Janssons Mummi-univers i ler.
Mens du former leret læser Sofie lidt op, som kan sætte dig i den helt rigtige Mumi-stemning. Tove Janssons originale fortællinger om Mumitroldene er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig.
Kom med til Mumiland. I Mumiland handler konflikterne ofte om identitet, forholdet mellem forældre og børn og mødet med det fremmede og ukendte.
Du bestemmer selv, om du former Snorkfrøkenen, en herlig skovsvamp, ”det ukendte” eller noget helt fjerde, eller om du tegner og maler på et fladt stykke ler. Måske har du endda mod på at lave din helt egen mumikop.
Praktisk
For børn 8-18 år og deres voksne.
Vi maler med begitningsfarver. Alle får et afmålt stykke ler. (2-300 g.)
Bibliotekaren hjælper med gode råd og brænder, glaserer med transparent glasur og glasurbrænder efterfølgende dit værk. Det tager 6-8 uger.
Værket bliver udstillet på børnebiblioteket, indtil du henter det ca. to måneder efter, at du har lavet det.
Medbring gerne et lille håndklæde og en tørrepistol/hårtørrer, hvis muligt.
Du behøver ingen erfaring med ler
Begyndelser er altid skræmmende, men hvis du ikke begynder, kommer du aldrig nogen steder.
Om Mumi og Tove
Mumitroldene er skabt af Tove Jansson, som var en finlandssvensk maler, tegner og forfatter. De første romaner blev til under - og som en reaktion på - 2. Verdenskrig, hvilket de bærer præg af.
Mumitroldene er stadig kendte og elskede i store dele af verden. Her 80 år efter at mumi-universet blev skabt, kan verden også opleves som et utrygt sted for både børn og voksne, og dermed får historierne og karaktererne ny relevans.