Min blå cykel - udstilling for og af børn

Min blå cykel. illustration af Stian Hole
Min blå cykel. illustration af Stian Hole
Gå på opdagelse i festivalens udstilling ”Min blå cykel”, som ni 3. klasser har været med til at skabe ud fra bogen af samme navn. Beundr børnenes drømmesamlinger, betragt bogens billeder, vær tingfinder og mærk magien på egen krop!
Date
Tid
10:30 - 15:30
Sted
ORD over FJORD Børneuniverset
Adresse

Odinsvej 6
3600 Frederikssund
Danmark

Bølger er årets tema for Frederikssund Bibliotekernes kulturfestival. Fjorden og bølgerne omkranser og forener os. Bølger er lys, lyd og bevægelse. Bølger kan bruse, og bølger kan slå. Vi kan ride med på bølgen – følge tendenserne eller stoppe op. 

Barndommen bevæger sig i bølger – i små og store skvulp. Børn mærker, sanser, opdager, udforsker og præges. Børn har brug for tid til at mærke livets mange bølger – tid til at være og tid til at blive. 

Den norske forfatter og billedbogsskaber Stian Hole har skabt et miniværk ”Min blå cykel”, som netop handler om, hvordan en dreng oplever og sanser verden.  
På sin cykel går drengen på opdagelse med sig selv – han cykler ned til havet, langs markerne og ind i skoven. Undervejs stopper han op, mærker naturen og finder ting, som han tager med sig hjem. Derhjemme sorterer han tålmodigt tingene. Tingene er ikke bare genstande, men små skatte, som bliver kimen til noget nyt. Drengen bevæger sig, leder og finder magien i alt det forunderlige, som er lige rundt om ham. 

”Min blå cykel” danner baggrund for kulturfestivalens litterære udstilling, hvor ni 3. klasser har skabt deres egne fantastiske drømmesamlinger. 

Drømmesamlingerne må bare opleves! Træd ind i et univers, hvor bogens sider er levendegjort – og hvor fantasien vækkes til live. Kort sagt: Mærk bogens magi på egen krop! 

Børn og voksne kan gå på opdagelse sammen eller hver for sig. Og der er mulighed for at deltage i kreative workshops inde i udstillingsområdet.   

Udstillingen “Min blå cykel” har åbent fra 10.30-15.30 i Børneuniverset