Åben læsekreds: litterære perler

Bibliotekar Ditte
Bibliotekar Ditte
Kom og vær med til at snakke om dette lille norske, underfundige og rørende mesterværk om skipperen Nils Vik, der sætter til søs for sidste gang en tidlig morgen, han ved, skal blive hans sidste. Ombord på båden får han besøg af de mange, afdøde passagerer, han gennem tiden har fragtet over fjorden og med sig har han sin afdøde hund, der flittigt kommenterer på det hele.
Date
Tid
14:00 - 15:00
Bibliotek
Skibby Bibliotek
Adresse

Nyvej 7 C
4050 Skibby
Danmark

Den dag Nils Vik døde er en ægte, lille perle, der lavmælt, nænsomt, usentimentalt og menneskeklogt fortæller om selve det at være menneske. Om de ting, der giver livet værdi, om betydningen af de mange relationer, man opbygger gennem et langt liv, både de varige, de inderlige, de svære og de flygtige og om de erkendelser, der måske først kan erkendes, når enden er nær.  

Det er en stille hyldest til livet, kærligheden og til hverdagens skønhed i al sin ensformighed og almindelighed. Og ikke mindst til de norske fjorde og det liv, der leves omkring dem og i dem. 

 

Kom og vær med, når Ditte, bibliotekar og litteraturformidler, byder på kaffe og lidt sødt og en god snak om denne fine, lille perle af en roman.  

Ca. en måned før mødet vil der ligge ti eksemplarer til afhentning efter først til mølle-princippet på reserveringshylderne i Slangerup, og ellers hjælper vi gerne med at skaffe den.