Åben læsekreds: litterære perler

Bibliotekar Ditte
Bibliotekar Ditte
Kom og vær med til at snakke om Claire Keegans rørende og smukke roman Omsorg, der er en fortælling om familie, familiehemmeligheder og om som barn at møde og prøve at passe ind i et miljø, der er helt anderledes end det, man kender.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Adresse

Kongensgade 18
3550 Slangerup
Danmark

Omsorg er fortællingen om en unavngiven pige, der vokser op i en fattig familie i et irsk landområde i 1980’erne. Da hendes mor endnu engang bliver gravid, bliver pigen sendt i pleje. Her er rigeligt med afgrøder og mælk fra køerne, og hun møder en omsorg og forståelse, der er helt fremmed for hende. Da en familiehemmelighed en dag afsløres for hende, ændres alt.  

Claire Keegan skriver fortættet, indfølt og sansemættet om verden set gennem et barns øjne - en verden der ofte forekommer ubegribelig og kan være svær at lære at navigere i.   

Kom og vær med, når Ditte, bibliotekar og litteraturformidler, byder på kaffe og lidt sødt og en god snak om denne fine, lille perle af en roman.  

Ca. en måned før mødet vil der ligge ti eksemplarer til afhentning efter først til mølle-princippet på reserveringshylderne i Slangerup, og ellers hjælper vi gerne med at skaffe den.