Mission - Redningsaktion for 3. klasse

Hjælp rumvæsenerne med at finde gode historier!

Kalder alle 3. klasser! Nogle rumvæsener har været på mission til jorden for at finde gode historier – de er nemlig løbet tør for dem på deres egen planet… og det er kritisk, da det er dem, de lever af. Desværre gik denne mission ikke som planlagt – så nu er der brug for en redningsaktion.  
”Mission – Redningsaktion” er en anderledes og aktiv biblioteksintroduktion for elever i 3. klasse. Besøget indledes med en rundvisning og højtlæsning af historien om rumvæsenerne, som har brug for klassens hjælp. Herefter skal eleverne befri rumvæsenerne ved at finde de rigtige bøger – og det er ikke altid så lige til…  
Besøget kan evt. slutte med, at børnene oprettes som lånere og låner nogle fede frilæsningsbøger med hjem, som de har fået øje på under redningsaktionen.  

Formål: At lære biblioteket bedre at kende på en sjov måde og kunne orientere sig på biblioteket. At bidrage til læseglæde ved at eleverne lærer at finde det, som de hver især synes er de fedeste bøger.

Tid, sted og booking: Kan bookes i uge 8-11 2026 på jeres lokale bibliotek.
Tilmelding på boernebibliotekerne@frederikssund.dk eller via kontaktformularen senest 3 uger før ønsket aftale.
Oplys lokalbibliotek, ønsket dag, antal børn samt klassens og skolens navn. 
 

Kontaktformular

BEMÆRK! Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen.

Læs mere om behandling af persondata i vores privatlivspolitik.